Pellegrini på umulig opgave

Det er noget af et krav, der følger med trænersædet i nyrige Manchester City

I virkeligheden er det såre simpelt

Et trofæ om året eller du bliver fyret

Helt så skarpt formulerer City-chef Ferran Soriano det ikke, men det er alligevel tæt på

– Jeg vil mene, at vi skal vinde fem trofæer i løbet af de næste fem år og helst et om året, fortæller han ifølge flere engelske medier

De manglende titler skulle angiveligt også være grunden til, at klubben tidligere på måneden fyrede den italienske manager Roberto Mancini

I stedet ventes han at blive afløst af Manuel Pellegrini, som i år helt sensationelt førte Malaga til kvartfinalen i Champions League

Her røg de ud til finale deltagerne fra Borussia Dortmund

Rygterne om Pellegrini i Manchester er yderligere taget til efter, at han har meldt ud, at han stopper i Malaga

Alligevel mener The Sun at vide, at Pellegrini ikke skal frygte for sin første sæson i det nordengelske

I hvert fald citerer de Soriano for at sige

– Hvis vi ikke vinder noget til næste år, men forbedre os som hold og når semifinalerne i Champions League og ender med at tabe FA Cup finalen, er det også ok

Vi forlanger, at den nye træner leverer god fodbold med dette fantastiske hold, og hvis han gør det, støtter vi ham også, lyder det fra Ferran Soriano