Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 26 nov, 2018

AGF og AC Horsens kæmper om top seks

agf ac horsens live streaming

Læs vores optakt til AGF – AC Horsens, og find odds, live streaming og meget mere.

AGF har det svært imod AC Horsens

AGF tager imod AC Horsens mandag aften på Ceres Park i Århus. Den århusianske storklub er selvfølgelig favoritter til at vinde en hjemmekamp imod Den Gule Fare, som har et væsentligt mindre spillerbudget.

Det betyder dog ikke, at en sejr til AGF er givet. De har generelt haft store problemer med at besejre Bo Henriksens AC Horsens-mandskab.

AC Horsens har fået hele syv point i de sidste tre indbyrdes opgør imod AGF, og de vandt 3-2 i denne sæsons omvendte opgør på Casa Arena Horsens.

Ydermere er AGF generelt i dårlig form. De har ikke vundet en Superliga-kamp siden den 23. september, og er endda også blevet slået ud af pokalturneringen imod Næstved siden da.

Det spidser virkelig til i kampen om top seks-placeringerne i Superligaen. AGF ligger før kampen på 11. pladsen med 18 point, mens AC Horsens ligger på niendepladsen med 21 point.

Læs også: Alle danske trænere i udlandet!

Kasper Junker kan blive farlig

En af AC Horsens’ store trusler imod AGF-målet er den hurtige angriber Kasper Junker.

AC Horsens købte ham i AGF på den sidste dag i transfervinduet, og selvom han ikke var særligt farlig i AGF-trøjen, så scorede han faktisk i sin debut for ACH – imod AGF.

Nu vender han så tilbage til Århus for første gang siden klubskiftet. Han må være motiveret for at vise sin tidligere arbejdsgiver, at han faktisk er værd at satse på, og han bør ligeledes få ret meget plads at arbejde på.

Junker er utroligt farlig, hvis der er noget bagrum at løbe i, og det kunne man sagtens forestille sig, at der er kommer til at være.

Læs også: Sådan live streamer du fodbold i Danmark!

AGF er ramt af fravær

AGF-træner David Nielsen må undvære en række spillere til mandagens kamp. Værst ser det ud på målmandspositionen, hvor førstekeeper Oscar Whalley, som i øvrigt ikke har imponeret i sin tid i Superligaen, er ude med karantæne.

Andenkeeper Roman Mysak sidder ude med en skade, hvorfor det nok bliver Daniel Gadegaard fra U19-holdet, der skal vogte buret.

Derudover er Niklas Backman, Nimo Gribenco og Andre Riel heller ikke blevet klar, men det er kun førstnævnte, der bliver savnet.

AC Horsens må undvære karantæneramte Sonni Nattestad, men derudover ser det fint ud.

Læs også: Få de bedste bonusser!

AGF – AC Horsens: Forventede startopstillinger

Derfor forventer vi følgende startopstillinger til AGF – AC Horsens.

AGF: Daniel Gadegaard – Dino Mikanovic, Pierre Kanstrup, Jesper Juelsgård, Casper Højer – Adama Guira – Tobias Sana, Martin Spelmann, Jens Stage, Jakob Ankersen – Ryan Mmaee.

AC Horsens: Matej Delac – Rune Frantsen, Mathias Nielsen, Søren Reese, Michael Lumb – Peter Nymann, Bjarke Jacobsen, Hallur Hansson, Jonas Borring – Kasper Junker, Oliver Drost.

AGF – AC Horsens: Odds

Bet365 tilbyder disse odds på AGF – AC Horsens (fra 26/11 – 10.00):

  • AGF: 2.05
  • Uafgjort: 3.30
  • AC Horsens: 3.60

AGF – AC Horsens: TV og live streaming

Du kan bade se AGF – AC Horsens i TV og med online live streaming. Ser du den i TV, så skal du slå ind på TV3 Sport, og hvis du vil live streame AGF – AC Horsens, så skal du lave en profil hos Viaplay.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2447 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.