Brøndby IF - FCK: Optakt til derbyet!

I vores optakt til Brøndby – FC København finder du info om skader, odds, live streaming, TV og meget mere!

Brøndby kan tage kæmpe skridt med sejr imod FCK

Der står ekstremt meget på spil, når Brøndby IF og FC København mødes søndag eftermiddag på Brøndby Stadion.

Brøndby har fået en ringe sæsonstart, og særligt hjemme foran egne fans har resultaterne været dårlige, men de kan tage et enormt skridt i den rigtige retning, hvis de vinder over FCK.

Før den 15. spillerunde af Superligaen ligger Brøndby på en skuffende syvendeplads med 18 point. Der er kun seks point op til Esbjerg på tredjepladsen, men det virker næsten umuligt for Brøndby at indhente FCK og FC Midtjylland som har 13 point mere.

En derby-sejr vil dog give fornyet selvtillid og energi, hvilket truppen tydeligvis har brug for.

FCK sparede spillere i pokalen

FC København har haft en hård optakt til derbyet i Brøndby. Torsdag aften var de en tur i Midtjylland for at spille den fjerde runde af DBU Pokalen, og Ståle Solbakken havde valgt at spare nogle af de største profiler.

FCK var meget kryptiske omkring kamptruppen, som aldrig blev offentliggjort på deres hjemmeside, men de valgte i stedet blot at dele deres startopstilling en time før kampen.

Her var der hverken blevet plads til Dame N’Doye, Viktor Fischer, Robert Skov, Nicolai Boilesen, Andreas Bjelland eller Rasmus Falk, og det er var en ret umotiveret indsats af FCK-spillerne.

De tabte helt fortjent 2-0, og med en meget vigtig Superliga-sæson samt Europa League, så kan man sagtens forstå FCK-managerens prioritering.

Derfor forventer vi også et tændt FCK-hold, der har noget at bevise på Brøndby Stadion.

FCK har tabt de seneste to besøg på Brøndby Stadion, men havde til gengæld en stime på fire kampe uden nederlag før det.

Læs også: Verdens største stadions!

Brøndby er Superligaens dårligste hjemmehold

I sidste sæson var Brøndby kendetegnet ved en meget stærk hjemmebane, hvor de mange tusinde Brøndby-fans var med til at gøre det svært for modstanderne.

Det har dog været helt omvendt i denne sæson, hvor Brøndby har fået en udmærket pointhøst på udebane, mens resultaterne på hjemmebane sejler fuldstændigt.

Brøndby er i skrivende stund Superligaens dårligste hjemmehold med kun seks point i syv kampe. De vandt over FC Nordsjælland efter en fin indsats, men har blandt andet tabt til AC Horsens og SønderjyskE.

Brøndby er kommet foran i rigtigt mange af kampene, men de har problemer med at holde føringerne, og det kan godt gå hen, og blive selvforstærkende.

Læs mere om eSuperligaen!

FCK var klart bedst i Parken sidst

Brøndby var totalt dominerende i sidste sæsons indbyrdes kampe med fire sejre og en enkelt uafgjort.

I denne sæson har Brøndby og FCK mødt hinanden en enkelt gang, og det blev til en 3-1-sejr til FCK.

FC Københavns spil fungerede bedst, og selvom der stod 1-1 helt indtil det 77. minut, så var det helt fortjent, at FCK vandt kampen.

Det bliver nok mere jævnbyrdigt denne gang, og det er faktisk meget svært at spå om kampens forløb.

Det bliver med garanti en intens kamp med masser af dueller og et højt tempo. Derudover så ville det være underligt, hvis ikke vi fik en åben kamp med mål.

Brøndby – FCK: Skader

Brøndby har været relativt hårdt ramt af skader i den seneste tid. Ante Erceg, Björn Kopplin, Jens Martin Gammelbye, Jan Kliment og Kevin Mensah har siddet ude med diverse skader.

Ante Erceg er umiddelbart den spiller, der ville have fået mest spilletid, men Alexander Zorniger kan stille i nærmest stærkeste startopstilling.

FCK må nok kun undvære forsvarsreserven Michael Lüftner, som bestemt ikke vil blive savnet.

Brøndby – FCK: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til Brøndby – FCK:

Brøndby: Marvin Schwäbe – Johan Larsson, Hjortur Hermannsson, Joel Kabongo, Anthony Jung – Josip Radosevic, Lasse Vigen, Simon Tibbling, Hany Mukhtar – Kamil Wilczek, Uffe Bech.

FCK: Jesse Joronen – Peter Ankersen, Denis Vavro, Andreas Bjelland, Nicolai Boilesen – Robert Skov, Carlos Zeca, Rasmus Falk, Viktor Fischer – Dame N’Doye, Pieros Sotiriou.

Brøndby – FCK: Odds

FC København bliver vurderet som det stærkeste hold af de to, og du kan få følgende odds hos bet365 (fra 02/11 – 10.00):

  • Brøndby: 3.00
  • Uafgjort: 3.20
  • FCK: 2.40

Brøndby – FCK: Live stream og TV

Du kan live streame kampen mellem Brøndby og FCK med Viaplay, og hvis du hellere vil se fodbold i TV, så skal du slå over på TV3+.