Superligaen: Optakt til topkampen FCK - FC Midtjylland

I vores optakt til Superliga-kampen mellem FC København og FC Midtjylland gør vi dig klogere på holdenes skader, forventede startopstillinger, odds, live streaming og meget mere!

FC Midtjylland virker stærkere end FCK

Selvom de danske mestre fra FC København har en bedre trup på papiret, så virker FC Midtjylland som det stærkeste hold af de to i øjeblikket.

Det hænger selvfølgelig også sammen med FC Københavns hårde kampprogram, da de i torsdags spillede deres syvende europæiske kamp udover de ni Superligakampe.

Derudover er de ramt af en række skader til meget vigtige spillere.

FC Midtjylland kom dårligt fra start spillemæssigt, men de fik alligevel rigeligt med point. Efter trænerskiftet til Brian Priske, så har de virket som et meget solidt hold – givetvis også mere end FCK.

FCM har vundet de seneste tre kampe imod Sønderjyske, Brøndby og Lyngby med en samlet målscore på 6-0.

Omvendt har FC København tabt de seneste to kampe i Superligaen imod Hobro og AaB, men de fik så en meget vigtig sejr i torsdagens Europa League-kamp.

Test din viden: Hvor mange af FCKs europæiske modstandere kan du huske?

Kan blive mere målfattigt end det plejer

Der har traditionelt set været rigtigt mange mål, når FCK og FC Midtjylland har mødt hinanden. Begge mandskaber har altid haft et hav af offensive profiler, og så plejer begge mandskaber at gå betingelsesløst efter sejren.

Der er dog noget, der tyder på, at denne kamp kan blive en af de mere målfattige af slagsen. Dels mangler FC København både Dame N’Doye og Jonas Wind, mens Viktor Fischer fortsat er langt fra topformen.

Derudover, så har FC Midtjylland fået et mere kontrolleret udtryk under Brian Priske, hvor de også er gået tilbage til at spille med en fire-backkæde.

FC Midtjylland kan umiddelbart være tilfredse med uafgjort, mens FC København skal vinde.

FC Midtjylland kan tage stort skridt mod mesterskabet

Der er pres på FCK før den store kamp imod FC Midtjylland. Det skyldes, at de efter ni runder i Superligaen er fire point efter guldrivalerne fra FCM.

Med en sejr, så kommer FC Midtjylland naturligvis syv point foran, hvilket er meget selvom der efter kampen er 78 point at spille om og yderligere tre indbyrdes opgør.

FC København har nemlig som minimum fem europæiske kampe, som har stor betydning for dem, i efteråret, og sandsynligvis også et par stykker i foråret, mens FC Midtjylland kan fokusere på Superligaen.

Der forventes omkring 25.000 tilskuere i Parken, så der kommer også til at være en fantastisk atmosfære.

FC København – FC Midtjylland: Skader og karantæner

FCK er som sagt hårdt ramt af skader, og det er særligt offensivt. Den foretrukne angrebsduo Jonas Wind og Dame N’Doye er ikke med, mens også Nikolaj Thomsen, Nicolai Boilesen og Robert Mudrazija.

Omvendt, så har FC Midtjylland mulighed for at stille i stærkeste opstilling.

FC København – FC Midtjylland: Forventede startopstillinger

Vi forventer disse startopstillinger til FC København – FC Midtjylland:

FC København

Sten Grytebust

Karlo Bartolec – Victor Nelsson – Andreas Bjelland – Pierre Bengtsson

Carlo Holse – Rasmus Falk – Carlos Zeca – Viktor Fischer

Pieros Sotiriou – Michael Santos

FC Midtjylland

Jesper Hansen

Joel Andersson – Erik Sviatchenko – Alexander Scholz – Marc Dal Hende

Tim Sparv – Frank Onyeka

Mikael Anderson – Evander – Emiliano Marcondes

Sory Kaba

FC København – FC Midtjylland: Odds på kampen

Du kan få disse odds på FC København – FC Midtjylland hos bet365:

  • FC København: 2.40
  • Uafgjort: 3.30
  • FC Midtjylland: 2.87

Odds er fra 20/09 – 10.41 og kan ændre sig.

Læs mere om de bedste odds bonusser i Danmark her!

Se FC København – FC Midtjylland: Live Streaming og TV

Du kan se FC København – FC Midtjylland med online live streaming og i TV.

Vil du helst se fodbold i TV, så kan du gøre det på TV3+.

Vil du derimod live streame FCK – FC Midtjylland, så kan du gøre det på Viaplay.