Spanien – Portugal bliver en gyser
Gruppe B byder nok den mest spændende kamp på dag nr. 2 af VM i Rusland. Spanien og Portugal brager sammen i hvad der ligner en gruppefinale. Nogen vil mene at Marokko og Iran ikke har den store chance i denne gruppe, men alt kan ske i fodbold – især til VM!
VM 2018 – Gruppe B: Stjerner, kampe og forventninger:
- Portugal
- Spanien
- Marokko
- Iran
Stjerner/Læg mærke til
Bernardo Silva, Portugal.
Christiano Ronaldo, Portugal.
Pepe, Portugal.
Medhi Benatia, Marokko.
Hele Spaniens hold.
En af de helt store stjerner i verden befinder sig i Gruppe B. Det er selvfølgelig ingen andre end Christiano Ronaldo. Udover Ronaldo, så må det siges at hele Spaniens landshold er stjernespækket. Lige fra Sergio Ramos, Andres Iniesta, Gerard Piqué til David Silva – Spanien er fyldt med spillere fra verdens bedste fodboldklubber. Spanien indtager også en af favoritrollerne til at tage VM-guldet med hjem, men de skal selvfølgelig først lige komme videre fra Gruppe B.
Marokko har ikke de helt store stjerner at byde på udover Medhi Benatia. Den 31-årige forsvarsspiller tørner til dagligt ud for Juventus F.C. og gør det rigtig godt der. Iran har desværre ikke det største udvalg af fodboldstjerner til at byde på, men hvis man skulle nævne én stjerne, så skulle det være Sardar Azmoun fra Rubin Kazan. Nogle aviser kalder ham ”den iranske Messi”, så det bliver selvfølgelig spændende at følge ham under VM.
Hvornår spiller de i Gruppe B – VM 2018?
Marokko – Iran: 15-06-2018 kl. 17.00
Portugal – Spanien: 15-06-2018 kl. 20.00
Portugal – Marokko: 20-06-2018 kl. 14.00
Iran – Spanien: 20-06-2018 kl. 20.00
Spanien – Marokko: 25-06-2018 kl. 20.00
Iran – Portugal: 25-06-2018 kl. 20.00
Har du ikke noget TV, så kan det anbefales at live streame kampene kampene i Gruppe B – VM 2018.
Forventninger i Gruppe B – VM 2018:
Som tidligere nævnt, så forventer vi at Spanien og Portugal skal kæmpe om førstepladsen, så allerførste kamp i gruppespillet bliver nok den mest spændende. Holdet der vinder denne kamp, vinder nok også gruppen. Der skulle ske noget helt unormalt, hvis ikke dette skete. Spanien er dog favoritter til at tage førstpladsen, og det bliver spændende at se, når Christiano Ronaldo skal kæmpe mod mange af hans medspillere fra Real Madrid i Portugal – Spanien.
Ronaldo kæmper mod sin egen alder, for havde han været 27 eller 28, så kunne han godt være en kæmpe trussel for Spanien, men vi ser simpelthen ikke samme hurtighed fra ham mere. Portugals midtbane skal være nøglen til at drive bolden frem og leverer sukkerbolde til Ronaldo, hvis de overhovedet skal have sig forventninger om at komme langt.
Vidste du?
Marokko kvalificerede sig uden at lukke et eneste mål, så de er meget optimistiske når det kommer til VM 2018. Marokko prøvede i øvrigt også at byde sig ind som VM-værter i 2026, men måtte se sig slået af USA.
Det er første gang Iran kvalificerer sig til VM to gange i streg. De spillede fantastisk i gruppen, hvor de var uden tab i deres første 10 kampe.
Portugal håber på at vinde VM i Rusland, så de kan blive den fjerde nation til at vinde både EM og VM i træk (Vest-tyskland, Frankrig og Spanien har gjort det før dem).
Spanien har svært ved at spille uafgjort. Det kan selvfølgelig være en god og dårlig ting, men i de seneste 14 VM kampe har Spanien vundet 10 kampe og tabt 4.
Ronaldo satte sit præg på kvalifikationen med 15 mål og tre assists, hvilket må siges at være imponerede på 10 kampe.