Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 25 mar, 2020

Fodbold Quiz: Hvor mange liga-topscorere i 2019/2020 kan du gætte?

fodbold mål

I denne fodboldquiz skal du gætte så mange topscorere i de 20 bedste UEFA-ligaer, som du kan.

Du har nok en ide om, hvilken Bayern München-spiller, der med 25 kasser har scoret flest mål i Bundesligaen, men det er en del sværere at gætte topscorerne i den græske og cypriotiske liga.

Du bliver oplyst om ligaen, spillerens klub samt, hvor mange mål, spilleren har scoret. I både den franske Ligue 1, den hollandske Æresdivision og den belgiske Jupiler Pro League bliver topscorerværdigheden delt mellem to spillere og i den tjekkiske liga er der hele fire spillere, der har scoret 10 mål.

På listen finder man både nogle af verdens absolut bedste fodboldspillere, men også nogle mere ukendte spillere.

Gætter man alle 26 spillere, så er man fodboldnørd til fingerspidserne.

Vi har valgt at gå ud fra UEFAs koefficientliste, og taget den bedste række fra de 20 højest placerede ligaer. Det er nok at gætte spillerens efternavn.

Gæt så mange liga-topscorere, som du kan på 10 minutter lige her:

Det skal i øvrigt nævnes, at den pågældende spiller ikke nødvendigvis er i klubben stadigvæk. Det gælder eksempelvis topscoreren i den danske Superliga, som nåede at score 17 mål inden han tog turen til Tyrkiet.

Det er en meget hård tid for verden generelt, og når man er vant til at se mange timers fodbold hver uge, så må man få sit fodbold-fix på en anden måde.

På Viaplay kan du i disse dage se alle Champions League-finalerne siden 1995 i fuld længde, hvilket er et fint tidsfordriv.

Derudover anbefaler vi selvfølgelig at quizze om fodbold her på siden.

Vi har en lang række sjove og svære fodboldquizzer til dig, og du finder dem alle sammen her.

Hvís du, som så mange andre fodboldfans i denne corona-periode, er i det nostalgiske hjørne, så er der nogle sjove forslag til quizzer her:

Skandinaviske hold i UEFA Cup/Europa League.

– I denne quiz skal du gætte alle de skandinaviske hold, der nogensinde har deltaget i hovedturneringen i den næstbedste europæiske række.

Hvem har scoret flest mål for landsholdet?

– I denne quiz skal du gætte de 32 spillere, der har scoret flest landskampsmål på den danske landshold igennem historien.

Derudover finder du en lang række andre fodboldquizzer, som du kan få tiden til at gå med, mens du sidder derhjemme foran computeren.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.